Der er flere områder, du skal have fokus på i forbindelse med årsskiftet. Her kommer en tjekliste over de områder, du skal have styr på i AutoPilot.
1. Kørselsgodtgørelse
På SKATs hjemmeside kan I snart se 2017-satserne for kørselsgodtgørelse i egen bil.
For at regulere satsen skal du gå ind i Basis > Priser udlæg > Prislister udlæg.
Her skal du udfylde ophørsdatoen for den gamle sats, og bagefter udfylde den tomme linje med den nye á pris og startdato for den nye sats.
2. Sagsnummeret
Hvis årstallet indgår som en del af sagsnummet f.eks. 17-195 eller 2017-195, så skal du ændre præfikset.
Det gør du i Basis > Sagsstruktur > Sagsserier > dobbeltklik på sagsserien > rediger præ- eller suffiks.
Hvis I ønsker det løbende sagsnummer nulstillet til f.eks. 001, ændres det i Basis > Sagsstruktur > Sagsnummerserier > Debiterbare Sager.
3. Udebiterbare sager
Hvis årstallet indgår i navnet på jeres delsager eller aktiviteter på udebiterbare sager, skal delsagerne/ aktiviteterne lukkes og nye oprettes.
Det kan f.eks. være på ’Ferie med løn 2016’, ’Ferie uden løn 2016’, ’Fravær/Orlov med løn 2016’ eller ’Sygdom 2016’.
Her lukkes aktiviteten/delsagen, og der oprettes en ny f.eks. ’Sygdom 2017’ til erstatning.
4. Helligdage
Du skal indsætte helligdage for 2017 under Basis > Diverse > Helligdage > vælg Danske og 2017 i drop- downmenuen > tryk [Indsæt danske]
Indtaste yderligere datoer, hvor samtlige medarbejdere har nedsat normtid eller fri. Det kan f.eks. være Grundlovsdag eller 1. maj.
På samme måde kan du indvælge andre helligedage f.eks. svenske eller norske, hvis det er aktiveret hos Jer.
Udfør altid kapacitetsberegningen (punkt 5) når du har tilføjet helligdage.
5. Kapacitetsberegning
Hvis I har licens til modulet Planlægning skal du danne en ny kapacitetsberegning, så medarbejdernes kapacitet (timer) bliver vist i planlægningsbilledet, medarbejderkapacitet og timesedlen.
Gå i Maintenance > Periodisk > tryk [Genberegning af kapacitet] > indtast ressourcehorisont f.eks. 12 måneder > klik på [Justér] og dernæst [Beregn alle].
6. Likviditet
Hvis I har licens til modulet Prognose dannes en ny lønberegning for at få udgiften til medarbejdernes løn med i Direktion > Resultat/likviditet.
Gå i Maintenance > Periodisk > tryk [Genberegning af lønudgift].