AutoPilot Dage 2016 løber af stablen:
22/11 på Scandic Hotel, Østergade 10, 8000 Århus C
1/12 på Scandic Hotel, Sydhavns Pl. 15, 2450 København.
Der er stadig ledige pladser, book din her!
NB: Bemærk ny dato for arrangement i København (flyttet så det ikke kolliderer med Danske Arks workshop).
Tilmelding til AutoPilot Dage 2016
Hvad er AutoPilot Dage?
AutoPilot Dage er et forum hvor du møder et bredt udsnit af arkitekt/ingeniørbranchen og hører om hvad der rører sig i AutoPilot, hvad vi arbejder på og hvor vi skal hen.
Vi tager gerne fat på et par håndfaste emner som vi dvæler lidt ved. Vi har tidligere beskæftiget os med igangværende arbejde, dokumenthåndtering, kapacitetsanalyse og debiteringsgrad, sandsynligheds- og akkvisitionssager, slutfaktor, webtimeseddel, business intelligence og meget mere.
Vi ser naturligvis også på hvilke nye releases der er kommet siden sidste arrangement og samler op på nyudviklingen i AutoPilot.
Hvilke emner er på programmet i år?
Nyheder siden sidst
Her dvæler vi ved hvad der er udviklet i AutoPilot det sidste års tid, hvordan disse nyheder fungerer med AutoPilot som helhed og hvad der er på tegnebrættet for fremtiden.
Stærk forretning, hvordan? Indlæg v. Danske Ark
Lars Emil Kragh fra Danske Ark fortæller om et pilotprojekt mellem Danske Ark og AutoPilot ApS, hvor en håndfuld virksomheder registrerer hvor meget akkvisitiv tid de bruger på et udvalg af fælles udbudssager. Formålet er at dokumentere hvor mange transaktionsomkostninger der er ved at deltage i udbuddene, på tværs af branchen, og ad den vej prøve at påvirke udviklingen.
AutoPilot leverer i den forbindelse datagrundlaget, sammen med en håndfuld udvalgte kunder.
Åben spørgetid
Efter flere opfordringer åbner vi gulvet for spørgsmål fra deltagerne. Hele holdet svarer efter bedste evne på alt mellem himmel og jord (deadlines på specifikke udviklingsopgaver kan vi dog næppe sige noget om).
Rapportkataloget
Hvilke rapporter findes i hhv. timeseddel, Projektleder, Direktion, Administration og hvad kan de bruges til?
Ofte oversete funktioner
Gennemgang af de små, men afgørende features i AutoPilot som vækker mest glæde når brugerne opdager dem. For nogle er det en genvejstast der sparer en masse tastetryk, for andre en konfiguration der letter arbejdsgangene markant.
Forretningsudvikling med AutoPilot
Den viden vi hos AutoPilot har opbygget gennem de sidste 20 år, vil vi gerne dele med jer med henblik på at forøge værdien af jeres investering i AutoPilot. Værdiforøgelsen er typisk et mix af bedre sagsstyring, mindre administration og bedre arbejdsgange.
Vi tilbyder en analyse der munder ud i en langsigtet plan. Planen indeholder typisk konfigureringsændringer og/eller et uddannelsesforløb for projektledere og/eller controllere. Vi tager udgangspunkt i jeres virkelighed, jeres behov, jeres kultur og ikke mindst jeres målsætning om hvor jeres firma skal befinde sig om 3 år.
Roadmap for fremtiden
Hvor udvikler AutoPilot sig hen? Særligt fokus på de nye muligheder og moduler der kommer på den online platform, samt integration til velvalgte samarbejdspartnere indenfor løn og finans.
Pris
Kr. 2000 ex moms per deltager, for heldagsarrangement samt frokost.
Agenda
- 09:00 – Indskrivning og morgenmad
- 09:30 – Velkomst og første indlæg
- 12:00 – Frokost
- 15:30 – Slut
Afbud
Tilmeldingen er naturligvis bindende. Du kan melde afbud senest 14 dage inden arrangementets afholdelse til am@AutoPilot.dk. Alternativt kan du sende en stedfortræder, hvis du selv bliver forhindret. Udeblivelser bliver faktureret til fuld pris.