Der er flere områder, du skal have fokus på i forbindelse med årsskiftet. Her kommer en tjekliste over de områder, du skal have styr på i AutoPilot.
1. Kørselsgodtgørelse
På SKATs hjemmeside kan I snart se 2016 satserne for kørselsgodtgørelse i egen bil.
Satsen regulerer du i Basis > Priser udlæg > Prislister udlæg.
Udfyld ophørsdatoen for den gamle sats, og derefter den tomme linje med ny á pris og startdato for den nye regulering.
2. Sagsnummeret
Årstallet bruges ofte som en del af sagsnummet f.eks. 16-195 eller 2016-195.
For at få 16- eller 2016 til at indgå i de nye sagsnumre som præfiks, skal du regulere det i Basis > Sagsstruktur > Sagsserier > dobbeltklik på sagsserien > rediger præ- eller suffiks.
Hvis I ønsker det løbende sagsnummer nulstillet til f.eks. 001, ændres det i Basis > Sagsstruktur > Sagsnummerserier > Debiterbare Sager.
3. Udebiterbare sager
Hvis årstallet indgår i navnet på delsager eller aktiviteter på udebiterbare sager, skal delsagerne/ aktiviteterne lukkes og nye oprettes.
Det kan f.eks. være på ’Ferie med løn 2015’, ’Ferie uden løn 2015’, ’Fravær/Orlov med løn 2015’ eller ’Sygdom 2015’.
Her lukkes aktiviteten/delsagen, og der oprettes en ny f.eks. ’Sygdom 2016’ til erstatning.
4. Helligdage
Helligdage for 2016 indsættes under Basis > Diverse > Helligdage > vælg Danske og 2016 i drop-downmenuen > tryk [Indsæt danske]
Indtast eventuelt yderligere datoer, hvor samtlige medarbejdere har nedsat normtid eller fri. Det kan f.eks. være Grundlovsdag eller 1. maj.
På samme måde kan I indvælge andre helligedage f.eks. svenske eller norske, hvis det er aktiveret hos jer. Udfør altid kapacitetsberegningen (punkt 5) når I har tilføjet helligdage.
5. Kapacitetsberegning
For kunder med licens til modulet Planlægning dannes en ny kapacitetsberegning.
Maintenance > Periodisk > tryk [Genberegning af kapacitet] > indtast ressourcehorisont, klik på [Justér] og dernæst [Beregn alle].
6. Likviditet
For kunder med licens til modulet Prognose dannes en ny lønberegning for at få udgiften til medarbejdernes løn med i Direktion > Resultat/likviditet.
Maintenance > Periodisk > tryk [Genberegning af lønudgift].