Interview: Arkitektfirmaet Elgaard Architecture ansatte i foråret 2015 Pernille Mårtensson som ny partner, bl.a. med henblik på at lede virksomhedens næste udviklingstrin. I forbindelse med Pernilles ansættelse har Elgaard Arkitekter valgt at benytte AutoPilot. For et par uger siden var jeg heldig at fange hende til en lille snak om, hvad der ligger til grund for den beslutning.
Elgaard Arkitekter har siden etableringen i 2012 været specialister i restaurering og transformation af historiske bygninger. I 2015 blev Pernille Mårtensson ansat som partner i virksomheden med henblik på at lede de næste udviklingstrin i firmaet. Pernille er uddannet inden for bygherrerådgivning og værdidesign, og har bl.a. arbejdet som rådgiver ved Erik Møller Arkitekter, der også benytter AutoPilot. Kort tid efter Pernille Mårtenssons ansættelse hos Elgaard Arkitekter besluttede virksomheden at bruge AutoPilot. Jeg var heldig at få en kort snak med Pernille om, hvorfor Elgaard Arkitekter har valgt AutoPilot, og hvilken betydning det har for deres virksomhed.
Som jeg har forstået det, er du blevet partner i firmaet bl.a. med henblik på at styrke forretningsområdet hos Elgaard. Kan du fortælle mig lidt mere om, hvilke arbejdsfunktioner du har, og hvorfor du blev partner i sin tid? Er det forretningsmæssige aspekt noget i går særligt meget op i i jeres virksomhed?
Jeg blev ikke partner i firmaet med henblik på at sidde med det administrative, men nærmere på grund af min baggrund som bygherre og arkitekt. Mine erfaringer fra tidligere ansættelser, benytter jeg i dag i de arbejdsfunktioner jeg varetager som partner i Elgaard, fortæller Pernille. Men man kan sige, at vi går op i det forretningsmæssige aspekt som en faglighed.
Pernille Mårtensson, partner hos Elgaard Architecture.
“Med AutoPilot har vi rent faktisk frihed til at være de arkitekter,
som vi ønsker at være.”
Er det i forbindelse med din tiltrædelse hos Elgaard, at I har besluttet at benytte AutoPilot? Du har jo tidligere været ansat i firmaer, der benytter AutoPilot, som eksempelvis Bascon og Erik Møller. Har din erfaring med programmet haft noget at sige i forhold til jeres beslutning om at bruge det hos Elgaard?
Ja. Jeg har haft god erfaring med AutoPilot på mine tidligere arbejdspladser og jeg savnede det, da jeg kom over til Elgaard. AutoPilot er meget brugbart, da det giver et samlet overblik, og ikke mindst et dagligt overblik, over sagerne og timesagsstyringen. Det er også en database over forbrug, der giver muligheden for at se, hvor vi tjener flest penge. Det betyder også, at vi kan handle aktivt på det fremadrettet, som er en god styrke og mulighed for øget kontrol over virksomhedens udvikling. Det er et strategisk værktøj, som kan stikke en retning ud for firmaet. Derudover har faktureringsmodulet også været et incitament i beslutningen om at bruge AutoPilot.
Dronningens Tværgade i København, hvor Elgaard Arkitekter har gennemført renoveringen af Danmarks første parkeringshus fra 1932.
Hvordan har det tidligere set ud hos Elgaard? Har der været et andet softwareprogram ind over? Og tror du, det kommer til at ændre noget, at i er gået over til AutoPilot?
Tidligere har vi benyttet Word og Excel til indsamling af data, men det har ikke været optimalt, da det ikke kan omsættes til noget brugbart, som vi nu er i stand til med AutoPilot. Det kunne godt gå, da der var færre ansatte, men nu hvor vi er 8-9 mand, kan vi ikke sidde med et word-dokument. Det bliver for uorganiseret. Nu kan vi benytte AutoPilot til at omsætte indsamlet data til brugbar viden, som vi kan handle ud fra.
Hvad er de næste udviklingstrin for Elgaard?
Vi er glade for den måde tingene kører på lige nu. Vi er ikke så interesseret i at vokse til at være meget større, end vi er. I hvert fald ikke mere end omkring 10-12 mand. Det er rart selv at kunne deltage og være inde over alle de forskellige opgaver, hvilket vi ikke mener er muligt på samme måde, hvis man vokser sig meget større. Derudover øger det også det administrative arbejde, hvilket også er en af grundene til, at vi har valgt at benytte AutoPilot. Før var der for meget administration i fokus og for lidt arkitektarbejde. Med AutoPilot har vi rent faktisk frihed til at være de arkitekter, som vi ønsker at være.
Velkommen til Elgaard Architects.