De sidste mange år har danske ingeniørvirksomheder kæmpet for at få tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, og flere eksperter har spået en mørk fremtid for branchen. Ifølge et estimat fra IDA og DI kommer der således til at mangle 13.500 ingeniører i 2025. Men der er godt nyt: en ny opgørelse viser nemlig, at flere og flere unge sætter Civilingeniør øverst på listen, når der skal søges studie.
Der er gode nyheder for ingeniørvirksomheder i Danmark. Flere og flere unge søger nemlig ind på ingeniørstudiet, når der skal vælges uddannelse. I 2017 er der sket en stigning på 4 % i ansøgere til Civilingeniørstudiet sammenlignet med 2016 på trods af et overordnet fald i ansøgninger til videregående uddannelser. Særligt IT-studierne, heriblandt General Engineering og Teknisk Biomedicin er populære.
Engelsk hitter
I 2016 var der et rekordhøjt antal ansøgere til videregående uddannelser. I år er tallet faldet en smule, mens ansøgningerne til ingeniørstudiet er stadigt stigende, og det må siges at være et stærkt signal for branchen; særligt i en tid, hvor manglen på danske ingeniører er på et kritisk niveau. Og tallet er ikke bare steget fra 2016-2017. Fra 2015-2016 oplevedes også en stigning i antallet af ansøgere, særligt med indførelsen af den engelsksprogede bachelor General Engineering, som har haft stor tiltrækningskraft på de unge. Der er dog stadig udsigter til ingeniørmangel, selv med stigningen, men lidt har også ret, og hvis stigningen fortsætter, går vi en lys fremtid i møde.
Virksomheder henter hjælp udefra
Her hos AutoPilot ApS ser vi store fordele i, at antallet af ansøgere til ingeniørstudiet er steget. Ikke nok med, at det er et udtryk for en større anerkendelse af ingeniørfaget blandt unge, så kan det også på længere sigt være med til at styrke faget, så vi forhåbentlig kan få elimineret manglen på ingeniører. Samtidig kan det medvirke til en styrkelse af dansk økonomi, hvis virksomhederne får et større udvalg af danske ingeniører – lige nu er situationen nemlig, at mange danske, især mindre, ingeniørvirksomheder uddelegerer opgaver til udenlandske ingeniører, da det simpelthen ikke kan lade sig gøre at skaffe tilstrækkeligt med dansk arbejdskraft.
Danske ingeniørvirksomheder kan altså se frem til et større udvalg af ingeniører i fremtiden, og hos AutoPilot ApS er vi både spændte og glade over at se den positive udvikling.