For nyligt udgav vi vores seneste tilføjelse til webplatformen: analyseværktøj på timelisterne. Nu udvider vi værktøjet, ved også at tilknytte det til alle fakturalister.
Således er det nu muligt at filtrere, sortere og gruppere webplatformens fakturalister. Det giver dig det nødvendige værktøj til at skabe konkrete og letforståelige faktureringsanalyser, med lige præcis de dimensioner, som du har behov for at se.
De tre muligheder
Eksemplet herover er taget fra selskabssitet > “Forbrug og fakturering” > Fakturaer. Her er filtreret til en bestemt betaler og grupperet efter Kvartal. Og vupti har du en oversigt over, hvor meget der kvartalsvis er faktureret til den givne betaler. Du vælger nye dimensioner ved at trykke på [Vælg] i de blå ovaler – uanset om du skal gruppere, sortere, eller foretage en filtrering.
Download til excel
Listen du har dannet, kan hentes som excel-fil, ved at trykke på [Download] øverst i højre hjørne.
Se tilkoblet PDF
Hver faktura har en PDF tilkoblet, som du kan se ved at klikke på PDF logoet, yderst til højre.
Du kan læse meget mere i kvikguiden om analyseværktøjet.