Vi har talt med Mette Toftgaard fra Tri-Consult A/S, og Najda Bendix fra SLETH, der begge har været på FokusKurser i AutoPilot. I dette indlæg får I et indblik i, hvad FokusKurser er, og hvordan de skaber værdi for vores deltagere.
Hvorfor tage på FokusKursus?
Den første implementeringsproces af AutoPilot er rigtig vigtig, og derfor hjælper vi jer så godt i gang med AutoPilot som muligt. Et program med mange muligheder som AutoPilot, vil naturligvis være et program, man lærer at kende i etaper. Derfor kan et FokusKursus være et godt næste skridt, når det er tid til at tage nye funktioner i brug, eller der skal helt styr på grundprincipperne:
“Kurserne er gode, når du allerede er tryg i de funktioner, du normalt bruger – og herefter gerne vil tage skridtet videre.”
Sådan lyder det fra Nadja, der har været på FokusKurser i ‘Igangværende arbejde’ og ‘Medarbejderadministration og rapporter’. Et vigtigt omdrejningspunkt på vores kurser er, at I udvider jeres kompetencer.
Mette har været på FokusKurser i ‘Værdianalyse’ og ‘Medarbejderadministration og rapporter’. Hun svarer således:
“Det er super lige at følge op på det, vi allerede vidste. Så kunne vi finde ud af, om vi gjorde det rigtigt. Efter et halvt år var det rigtigt godt lige at få det der ekstra lag på. Så det er en god opfølgning på det, man allerede har lært.”
Hvordan er det at være på FokusKursus?
“Nogle gange stiller man bare nogle rigtig gode, “dumme” spørgsmål. Jeg tror vi, på vores kursushold, var gode til at stille rigtig gode, “dumme” spørgsmål – spørgsmål man bare ikke lige har tænkt over, men som afdækker nogle vigtige områder,” siger Nadja fra SLETH.
Det er vigtigt for os, at vi faciliterer en uformel og afslappet atmosfære på vores FokusKurser. Der er mange funktioner og detaljer I AutoPilot, og det kan nogle gange være svært at overskue det hele.
Det er vigtigt for os, at der er plads til undren og spørgsmål undervejs. Denne pointe understreger Mette fra Tri-Consult A/S:
“Man kan få svar på de spørgsmål, der opstår undervejs. Der er også gode muligheder for individuel rådgivning og spørgsmål”.
Hvad har du fået ud af vores FokusKurser?
Det har været særligt godt at få større indblik i AutoPilot i forbindelse med persondataloven, mener Mette:
“På Kurset i medarbejderadministration og rapporter var der en masse fokus på persondataloven, hvilket var rigtig godt og noget jeg fik meget ud af. Vi havde hørt og læst om persondataforordningen hist og her, men med et FokusKursus har vi skabt et sundt fundament og retning for fremtidig persondatabehandling – og det er har været rigtig vigtigt.”
På vores kursus i ‘Medarbejderadministration og rapporter’ inkluderer vi persondataloven i vores materiale. I bliver dermed klogere på administrative aspekter af AutoPilot – særligt i forhold til den nye persondatalov. Nadja pointerer, at der samtidig er god mulighed at undersøge, hvilke funktioner i AutoPilot man endnu ikke kender til:
“Fraværsplanen og rapporter var godt at få mere viden om – det var rigtig brugbart.”
Vi har nye datoer for vores FokusKurser, og du kan se dem her.