Èt af de store emner på AutoPilot Dage 2021, var vores automatiske services. Der var stor interesse fra deltagerne, og mange er kommet godt igang med at bruge flere af vores services. Er du også interesseret i at vide mere eller komme igang?

I dette indlæg får du et overblik over de tilgængelige services, samt hvad du skal gøre for at komme i gang med at bruge dem. 

Aflevering under planlagt fravær

Denne service kan aflevere timesedler for medarbejdere under planlagt fravær, som for eksempel, ferie, barsel eller planlagt sygdom. Således er administrationen fri for at gøre det og medarbejderens kapacitet medregnes stadig i AutoPilot.

Forudsætningen for den automatiske aflevering er, at fraværet er planlagt på fraværssagen og timesedlen er afleveret op til den sidste dag inden det planlagte fravær. 

Timeseddelsrykkere

Med denne service er du fri for at rykke efter medarbejdernes timesedler.

Når timesedlerne ikke er blevet afleveret i X dage, sender systemet automatisk en rykker-e-mail, der minder medarbejderen om at aflevere deres timeseddel. Den indeholder endda et link til webtimeseddelen, så medarbejderen kan få registreret siner timer med det samme. 

Rykkere sendes efter 3, 4 eller 7 dage.

ToDo-lister

Denne service gennemgår alle sager hver nat og danner to do lister, som fremhæver de punkter projektlederne skal være særligt opmærksomme på. To do listen kan findes direkte i Projektsitet eller de kan automatisk udsendes på e-mail til projektlederne hver X dag. 

To do listerne er et værktøj til projektlederne så de kan få et overblik over særlige punkter eller udstående ting i deres sager. Controllere har adgang til alle projektledernes to do lister.

Hvordan får jeg disse services?

Jeres AutoPilot-abonnement bestemmer hvilke services I har adgang til. Vores hostede abonnementer indeholder altid visse online services, mens det er et tilkøb for lejede eller købte licenser. Kontakt salg@autopilot.dk for at høre hvilken licens og hvilke services I har.