Kan kunst og forretningforståelse forenes på de kreative uddannelser?

Skal nyuddannede fra en kunstnerisk uddannelse have en idé om, hvordan man tjener penge? Det spørgsmål har formanden for KADK, Lene Dammand Lund, forsøgt at svare på i et blogindlæg om de kreative uddannelsers fremtid.

Udvalget til Fremtidssikring af de kunstneriske uddannelser har udviklet en rapport der undersøger, hvordan de danske design- og arkitektuddannelser kan uddanne studerende i et omfang og med kompetencer, så de efterfølgende kan finde relevante job og skabe værdi for samfundet samtidigt med, at uddannelserne bevarer og styrker den høje internationalt anerkendte kvalitet.

I rapporten kan man læse, at der blandt undervisere på de kunstneriske uddannelser for arkitektur og design viser sig at være bred enighed om, at uddannelsen er bygget på det kunstneriske udtryk. Det indebærer også en forestilling om, at undervisernes primære opgave er at skabe de bedste betingelser for, at man som studerende kan udvikle sit talent.

Dette harmonerer dog ikke helt med de krav, der stilles fra politisk side. Som man kan læse i rapporten forventes det, at der bliver lagt stor vægt på, at de studerende har forståelse og indsigt i branchen og kompetencer inden for forretningsforståelse. Dette betyder også at uddannelsesinstitutionerne i højere grad skal tage ansvar for at få de nyuddannede ud på det private arbejdsmarked.

Rektoren på KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og konservering), Lene Dammand Lund, skrev i juni måned et blogindlæg om denne problemstilling. Hun mener også, at der er behov for et større fokus på uddannelsernes relevans og kobling til arbejdsmarkedet. Dog har hun i løbet af de sidste 3 år som rektor oplevet, at det er en stor udfordring at få uddannelserne til at rumme både forskning, praksis og kunst i et tilstrækkeligt omfang, særligt eftersom ressourcerne ofte ikke er tilstrækkelige. Alligevel er der kommet en række tiltag på uddannelserne, der retter sig mod at gøre adgangen til arbejdsmarkedet lettere for de studerende og nyuddannede. Dette gælder bl.a. tværfagligt arbejde, ændringer i optagelsesproceduren og forbedret praktikordning. Ifølge Lene Dammand Lund har disse tiltag en virkning, som med tiden vil blive synlig i branchen. Derudover vælger mange studerende at tage et sabbatår mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, hvor de får praktisk og konkret erhvervserfaring i en virksomhed, hvilket Lene Dammand Lund også mener er en god idé.

Den store udfordring på uddannelsesinstitutionerne er således ikke at indføre en masse nye tiltag, da disse allerede er godt igang. I stedet handler det om at finde en balancegang mellem et blomtrende kreativt miljø, der giver plads til udvikling, mens der samtidig bliver skabt basis for kompetencer og færdigheder, der retter sig mod arbejdsmarkedet. Som Lene Dammand Lund skriver, er der en iboende og uundgåelig modsætning mellem kunst og forretning, og derfor kan det ene let gå hen og blive svækket på bekostning af det andet, hvilket ville være et meget trist udfald. Det vigtige er derfor, at de studerende lærer at navigere og bygge bro mellem de to led helt fra starten i deres uddannelse, sådan at de har rum til at udvikle sig kreativt samtidig med, at de har en idé om, hvordan man tjener penge og træder ind på arbejdsmarkedet som nyuddannet.

 

Kilde: KADK

Spørgsmål eller kommentarer til denne side? Læg en besked herunder...