Failed to export report
Eksport af diverse rapporter til pdf udløser: Runtime Error '-2147190908 (80047784)': Failed to export report
Ultimo november 2015 distribuerede Microsoft Windows-opdateringen KB3102429 som for en del forskellige programmer forhindrer eksport til pdf.
Opdateringen er valgfri og ikke-kritisk. Den supporterer angivelse af valuta i Azerbadjans møntfod (mere info her). Hvis ikke det er essentielt for kundens drift har Microsofts BreakFix-afdeling anbefalet os at fjerne denne Windows-opdatering, så AutoPilot kan eksportere til pdf igen.
1. Fjern den problematiske opdatering (KB3102429)
I Kontrolpanel > Programmer > Programmer og funktioner > Installerede opdateringer.
Find opdateringen med løbenummer KB3102429 > højreklik > Fjern
Genstart maskinen – der går et par minutter mens Windows Update konfigurerer. Nu er opdateringen fjernet, men kommer ind igen næste gang Windows Update køres.
2. Sørg for opdateringen ikke kommer igen
I Kontrolpanel > Windows Update > Valgfri opdateringer.
Find opdateringen med løbenummer KB3102429 > højreklik > Skjul opdatering
Nu viser den sig ikke næste gang Windows Update afvikles.